Container til haveaffald (Tips & priser på container leje)

Skal du omlægge haven, gøre klar til et nyt fundament eller har du blot store mængder jord, haveaffald el.lign, så skal du overveje containerleje, der bliver hentet at et transportfirma. Læs med her i artiklen og blive klogere containerleje priser, hvilken størrelse du skal bestille og hvad du må læsse i den.

Af Haveentusiast
Indholdet er opdateret tirsdag d. 4. maj 2021 og er oprindeligt udgivet mandag d. 3. maj 2021.

Bestil en container til haveaffald og gør havearbejdet nemmere (og hurtigere!)

Bortskaffelse af haveaffald, og affald generelt set, koster tid og penge, uanset måden hvorpå du gør det...

Enten skal du leje en trailer til bortkørsel af haveaffald og efterfølgende bruge mange timer på at køre det til containerpladsen. Alternativ kan du leje en container til formålet og slippe for køreturen(e).

Førstnævnte løsning med trailerleje og kørsel koster tid og penge, mens den sidste løsning koster blot penge.

Når det kommer til bortkørsel af haveaffald i container, så er også selve bortskaffelsen, som udgør 50% af prisen på containerleje.

Hvordan foregår det, og hvordan med sortering af affald?

At leje en container er ikke spor svært og det er faktisk nemmere end man måske lige skulle tro. Søg blot online efter leje af container og du vil få mange muligheder.

Sådan foregår lejen:

  • Vognmanden kommer til din adresse og sætter containeren af på den ønskede placering.
  • I fylder den med haveaffald el.lign. affald, som containeren er beregnet til.
  • I venter nu blot på, at den aftalte afhentningsdag oprinder, så den bliver afhentet.
  • Der er ofte en containervægt på lastbilen, så man kender prisen med det samme og kan afregne. Der kan også gå et par dage fra afhentning til den endelige slutopgørelse fremsendes.

Derfor skal du overveje en container til haveaffaldet

Hvad end I står overfor en større omlægning af haven, rydning af buskads el.lign., så er det bare nemmere med en container.

Forestil dig, at ALT dit haveaffald - ukrudt, blade, blomster, buske, grene, græs, rødder, hæk o.lign. blot kan hældes op i en stor container og blive afhentet af et transportfirma.

I skal derfor ikke leje en trailer, køre på containerpladsen i et væk og ej heller tænke mere på haveaffaldet, når det først ligger i container.

Det er uden tvivl den nemmeste løsning på bortskaffelse af haveaffald!

På slutopgørelsen for containerlejen, bør der fremgå den faktisk lejeperiode samt totalvægten for container inkl. affald. Er der anført et ekstraordinært sorteringsgebyr, så spørg ind til hvad der ellers var i containeren.

Det er din evne til sortering af affaldet, der afgør hvorvidt den aftalte pris kan overholdes 1:1 eller om der kommer sorteringsgebyr på toppen.

Sagt med andre ord, så er din sortering af hvad du lægger i containeren afgørende for din oplevelse med containerleje.

Har du lidt af det hele, så spørg vognmanden fra transportfirmaet angående hvilken størrelse og type af container du skal leje. Det ved de!

Du kan med stor fordel danne dig et overblik over det forventede affald, så du har den information klar, når du snakker med vognmanden.

Bemærk, at du måske skal have en separat container til jord. Sidder der jord fast på græstørve eller rødder går det nok, men bortskaffelse af jord kræver (ofte) endnu en container - specifikt til have- eller park affald.

Hvad koster ekstra leje af container, dagsleje?

Når først containeren står foran dit hus, så er dagslejen forsvindende lille...

Du kan derfor (ofte) nemt få forlænget din leje af container med en eller flere dage - alt efter dit behov.

Prisniveauet for dagsleje af container til affald ligger på ca. 100 kr. - 150 kr. afhængig af lokation i landet, containertypen osv.

Hvad er prisen for leje af container til haveaffald?

Hermed følger et priseksempel på containerleje af en 22 m3 container til haveaffald:

Leje af container ligger på mellem 2.000 kr. - 4.000 kr., alt efter hvor i landet den skal bruges.

En god gennemsnitspris er på ca. 2.500 kr., men du vil opleve udsving i prisen alt efter lokation, affaldstype, størrelse, lejeperiode, travlhed hos vognmanden osv.

Hvad koster leje af container til andre formål?

Din evne til korrekt sortering er, igen, den afgørende faktor for prisen. Størrelsen af containeren, lokation osv. har selvfølgelig også en vægt i regnestykket.

Er containeren fyldt med blandet affald, så vil prisen blive en hel del højere OG der tillægges formentligt et sorteringsgebyr på slutopgørelsen.

At leje en container til byggeaffald vil koste over det dobbelte i leje, da prisen for at komme af med affald fra byggeri er underlagt forskellige restriktioner. Restriktionerne kan bl.a. være krav om en speciel deponeringsmetode, placering osv. Derfor koster byggeaffald mere end haveaffald.

Hvad koster en vognmand i timen der hvor du bor? Det har også betydning for din lejepris

Timeprisen for en vognmand i dit område spiller selvfølgelig også ind og har en afgørende betydning for prisen på containerleje nær dig.

Bor du i et tætbefolket område, så vil vognmanden også ofte medregne eventuel kø på vejen til dig - og væk igen. Bor du på landet vil der måske være længere mellem vognmandens containeropbevaring, din adresse og deponeringsstedet.

Spørg vognmanden du kontakter hvis du er i tvivl om hvorvidt prisen er korrekt udregnet. Du kan også altid forespørge på samme opgave hos flere vognmænd, så du får den gode (og rigtige) pris.

Afregning kan hos nogle vognmænd foregå pr time, mens selvsamme opgave hos andre kan fås til en fast pris. Vælg en fast pris hvis du vil have ro i maven.

Får du en fast pris på containerleje, så er det dog også ofte lig med en ekstra margin på toppen, så vognmanden har dækket sig fornuftigt ind på sin prissætning.

Der er typisk lagt 10 - 20% ekstra oveni prisen på et fastpristilbud.

Vælg størrelse på container, hvor stor skal den være?

Spørg vognmanden du kontakter. Beskriv opgaven og mængderne af affald, så kan de formentlig give dig den bedste vejledning på hvilken størrelse container du skal vælge til netop din opgave i haven.

Når det er sagt, så kan du komme langt med lidt sund fornuft. Står I overfor en total omlægning og opgravning af haven, så skal der en stor container til. Er der tale om den årlige klipning af din og evt. naboens have, så kan en mindre gøre det…

Er opgaven mere i retning af nye fliser i indkørslen, en ny fliseterrasse eller anden større opgave, så skal du måske overveje en stor container.

Deponering af jord er klassificeret og vurderes i spektret mellem ren til forurenet jord.

Der kan være lokale bestemmer i dit område eller kommune, der afgør hvorvidt jorden må blandes og dermed om hvorvidt deponeringen vil tage imod det. Husk at undersøge dette!

Sørg vognmanden inden du bestiller, så slipper du for gætværket!

Konklusion

At leje en container ifm. arbejde i haven til haveaffald, fliser el.lign. er en nem og hurtig løsning på bortskaffelse af materialer I ikke længere skal bruge. Det koster typisk et par tusind kroner, der dækker over: udkørsel, dagsleje, afhentning og deponering af indholdet.

Skriv til Caroline

Caroline er en ægte havenørd der går meget op i årets gang i haven. Ordsproget om at der ikke findes forkert vejr, men kun forkert påklædning har Caroline virkelig taget til sig. Uanset årstiden er hun på vej i haven med det ene eller andet gøremål.

Bedøm denne artikel
14 stemmer, gennemsnit: 4.7 / 5