Bedste grensav: Se de 4 udvalgte beskæresave til haven i 2021

Bedste grensav: Se de 4 udvalgte beskæresave til haven i 2021

Den bedste grensav giver et flot snit uden flossede grenender og har savtakker i begge retninger. Med savtakker i begge retninger får du et effektivt sav uanset om du trækker til dig eller skubber væk fra dig. Med en grensav i skuret har du en effektiv makker til havearbejdet. Bliv klogere på valg af den rigtige beskæresav, som de også kaldes, og se hvilke vi anbefaler lige her i artiklen.

Af Havekalenderens haveguru
Priser er opdateret i dag søndag d. 26 september 2021. Indholdet er opdateret onsdag d. 25. august 2021 og er oprindeligt udgivet lørdag d. 19. juni 2021. Vores eksperter undersøger, tester og vurderer de bedste produkter uafhængigt. Vi tjener kun penge, hvis du køber et produkt via vores links.
Gardena Combisystem 300pp grensav

Konklusion: Her er den bedste grensav

Gardena Combisystem 300pp grensav er udvalgt af Caroline, som den bedste grensav i september 2021.

Bedste

Købsguide

Købsguide til valg af grensav

Med den bedste grensav er det let at beskærer havens frugttræer, så du får størst muligt udbytte. Grensavens unikke skær gør det let at save såvel små som store grene over, så du hurtigt kan få trimmet havens buske og træer.

Med en kvalitets grensav kan du lave helt rene snit som træet hurtigt kan hele. Den er samtidig designet, så du let kan komme til selv mellem tætte grene. Har du brug for at beskærer høje træer, så findes grensaven også med teleskopskaft.

Jeg har her samlet de bedste grensave på markedet i øjeblikket, så du let kan danne dig et overblik over dine muligheder og vælge den helt rigtige grensav til din have og dine behov. Efter gennemgangen når du en masse gode råd om køb af grensaks og beskæring.

3 ting du skal huske på når du køber en grensav

  1. Køb en grensav til passer til havens træer - Der er forskel på størrelserne af grensave og det er derfor en god idé at kigge haven igennem og se hvor tykke grene du har brug for at kunne save over.
  2. En sammenklappelig grensav er pladsbesparende og praktisk - Vælger du en sammenklappelig grensav, så er den let at have i lommen eller i kassen med haveredskaber. Samtidig er skæret godt beskyttet.
  3. Med eller uden teleskopskaft - Hvis du har mange høje træer i haven, som du ikke kan nå fra en trappestige, så kan du overveje en grensav med teleskopskaft, som kan trækkes ud, så du kan nå op til flere meter længere op i trækronen.

Hvilken grensav er bedst i test?

1. Gardena Combisystem 300pp grensav

Gardena Combisystem 300pp grensav

Gardena grensav

Gardena Cumbisystem Buet Sav 300pp - 08738-20 Gardena Cumbisystem Buet Sav 300pp - 08738-20 Den kurvede GARDENA Combisystem Havesav har en klingelængde på 315 mm og er fleksibel i brug, afhængigt af, hvor du vil save: Hvis du vil save nemt tilgængeli... Læs mere hos Homeshop

2. Fiskars Xtract beskæresav

Fiskars Xtract beskæresav

Effektiv grensaks med bagudrettede tænder

Fiskars Xtract Beskæresav - 1000613 Fiskars Xtract Beskæresav - 1000613 Produktbeskrivelse Fiskars Xtract beskæresavene er det perfekte supplement til Fiskars serie af økser til afhugning og beskæring af friskt træ og friske grene.  Saven kan skydes h... Læs mere hos Homeshop

3. Green>it grensav med teleskop

Green>it grensav med teleskop

Den bedste grensav med teleskop til prisen

Grensav med teleskop Teleskop: 150-250 cm. Savblad 170 mm. Savblad i SK5 stål Håndtag: TRP soft greb... Læs mere hos Globaltools

4. Felco 600 foldbar beskæresav

Felco 600 foldbar beskæresav

Smart & lille foldbar grensav til grene i haven

Felco 600 - Grensav Grensav med foldbar sav med trækkende snit. Den har et Savblad på 16 cm Pålidelighed: Rustfri, forkromet klinge i hærdet stål af høj kvalitet / impuls-varmebehandling af tænderne / rent og præcist snit / udskiftelige dele Effektivite... Læs mere hos VVS.dk

Hvad er en grensav?

En grensav er en lille og handy håndholdt sav, som er velegnet til mange formål i haven. En grensav har meget skarpe tænder, der vender begge veje. Det gør, at du saver såvel når du kører saven frem, som når du trækker den tilbage. Det gør det til en yderst effektiv sav, der hurtigt æder sig gennem selv tykke grene.

En grensaks har desuden et stort mellemrum mellem de skarpe tænder. Det gør, at du har lettere ved at lave den første save rille i træet, men det gør det også meget lettere at save i frisk træ, som ellers kan være noget af en udfordring.

Har du træer og buske i haven, så bør en grensav være en fast bestanddel af dit haveredskabssortiment.

Langt de fleste grensave er desuden designet, så de kan foldes sammen, som du kender det fra en gammeldags foldekniv. Det gør, at den kan være i lommen på dine havebukser men også, at de skarpe skær er godt beskyttet, når den ikke er i brug, så du ikke ved et uheld kommer til at skære dig.

Gør beskæring til en leg med den bedste grensav

Er du haveejer, så er du sikkert også den heldige indehaver af op til flere buske og træer på matriklen. Det giver haven liv og gør det muligt at følge årstiderne. Men buske og træer skal beskæres med mellemrum og der er grensaven uundværlig.

Med en grensav har du et værktøj, der kan save såvel små som store grene over. Det gør, at du let selv kan forme havens træer, som du ønsker det. Er du på udkig efter en grensav og har du ikke allerede foretaget dit valg efter at være blevet præsenteret for de bedste grensave på markedet, så læs med videre.

Jeg gennemgår nu, hvad du bør stille af krav til din grensav og hvad du bør være opmærksom på ved køb af grensav. Afslutningsvis får du mine 10 bedste tips om beskæring af havens træer og buske.

Hvad du skal være opmærksom på når du køber en grensav til haven

Som ved alle andre køb så kan det godt betale sig, hvis du gør dig et par tanker om, hvilke behov du har, inden du vælger den bedste grensav til dig.

Som du kan se af min præsentation så findes der flere rigtig gode grensave, men man kan ikke kåre én som den ultimativ bedste grensav. Det kommer nemlig helt an på, hvilke krav du stiller til den.

Kvalitet og pris hænger ofte sammen

En grensav er en af de haveredskaber, som du bør stille størst krav til. Den skal nemlig æde sig igennem frisk ved, altså stadig vådt træ. Det stiller helt andre krav til saven, end hvis du udelukkende skulle save i tørt træ.

Hvis du har have, så kan det godt betale sig at betale lidt ekstra, hvis dit budget tillader det og dermed sikre, at du får god kvalitet. En robust grensav kan holde en livstid, hvis du ikke efterlader den udenfor.

Match din grensav med havens bevoksning

Gå en tur i haven og kig på størrelsen af grenene på dine træer. Har du kun helt unge træer, som du kan være over inden grenene bliver for tykke, så kan du godt komme afsted med at vælge en grensav med et kort skær.

Men ser du tykkere grene som i fremtiden skal fjernes så bør du vælge en grensav med et langt skær så du har god plads at trække saven på.

Store mellemrum mellem tænderne er et hit

En rigtig god grensav har store mellemrum mellem tænderne. Tænderne er desuden høje og meget grove. Helt sikkert ikke nogen du har lyst til at få dine fingre i nærheden af.

Tændernes mellemrum og udformning er nøje udtænkt for at gøre det så let som muligt at save i frisk træ. Det store mellemrum mellem tænderne gør det desuden meget lettere for saven at gribe fat i træet, når du skal save det første snit.

Forlæns og baglæns går dobbelt så stærkt

En grensav adskiller sig fra mange andre savtyper ved, at den har tænder, der vender både fremad og bagud. Denne tandstilling gør grensaven super effektiv, fordi du både saver, når du kører saven frem gennem træet, men også når du trækker den tilbage. Det sikrer hurtig eksekvering af uønskede grene.

Vedligehold din grensav med olie for at beskytte klingen - Hvis du ved at din grensav ikke skal i brug i en længere periode så kan du give klingen ekstra beskyttelse ved at smøre den ind i lidt olie. Det forhindrer rustdannelse.

Grensav med teleskopgreb

De meste af havens beskæringsarbejde vil du sikkert kunne klare fra jorden af eller ved hjælp af en trappestige. Men der kan være højtragende grene, som er svære at komme til.

Her kan du enten vælge at tilkalde en professionel gartner eller du kan vælge en grensav, der giver mulighed for at koble den på et teleskopgreb eller et teleskopskaft, som det også kaldes.

Ved at forlænge grensaven med teleskopgreb så kan du opnå en forlængelse på alt mellem 60 cm og op til 5 meter alt afhængig af, hvilken model du vælger.

Jo større krav du stiller til din grensav med teleskopskaft jo dyrere er den selvfølgelig også. Men har du en have med mange store træer der skal beskæres løbende, så er det helt sikkert en god investering.

10 tips om beskæring af træer og buske i haven

1. Kend dine træer og buske

Du behøver ikke at tage en gartneruddannelse, men det er en god idé, hvis du sætter dig ind i, hvilket træer og buske du har i haven.

Langt de fleste træer og buske har bedst af at blive beskåret i sommerhalvåret, hvor træet er i vækst og derfor har mere energi til at hele de sår, du påfører træet eller busken, når du beskærer dem med en grensav.

Der er dog træer og buske som vil foretrække, hvis du beskar dem om vinteren og så er der dem, der kræver helt specielle beskæringsteknikker. Det er derfor en god idé at spørge nogen til råds eller bruge internettets store vidensbank til at sikre dig, at du behandler dine træer og buske korrekt.

2. Beskær ikke for sjov

Når du beskærer dine træer, så laver du sår på træet, som træet skal bruge energi på at hele igen. Stod det til træet, så burde du slet ikke beskærer det. Og beskæring er som sådan ikke vigtig for træets overlevelse.

Når vi alligevel beskærer træer og buske i haven, så er det for vores skyld og ikke deres. Lav derfor ikke en beskæring uden grund. Fjern kun døde grene, grene der vokser indad i trækronen og som kvæler lyset, grene der er i vejen i forhold til den form, du ønsker at holde træet i osv. Det er alle berettigede grunde til at beskærer træet.

3. Brug en kvalitets grensav

Når du laver en beskæring, så er det vigtigt, at du laver så rene snit som muligt. Et helt rent snit er nemlig langt lettere og hurtigere for træet at hele, end et snit der har takkede kanter. I tiden efter beskæringen er træet eller busken ekstra sårbar overfor bakterie- og svampeangreb og det er derfor vigtigt, at du gør det så let som muligt for træet at komme sig.

Når du køber en kvalitets grensav, så har den tænder, der ikke bliver sløve, men som kan lave helt rene og pæne snit, når du saver med den.

Er du i tvivl om hvad du skal være opmærksom på, når du skal købe den bedste grensav, så genlæs tidligere afsnit hvor jeg gennemgår netop dette.

4. Fjern syge og beskadigede grene

Hvis dit træ eller din busk er ramt af sygdom, så er det vigtigt, at du skynder dig at fjerne de sygdomsramte grene, så sygdommen ikke spreder sig til resten af træet eller til andre træer og buske i haven.

Har dine træer grene, der er blevet beskadiget gennem vinteren, så er det også en god idé at fjerne disse, så de ikke pludselig knækker af sig selv, hvilket kan være farligt for børn og dyr i haven. Men du risikerer også, at grenen beskadiger barken på træet i det den knækker af.

5. Fjern store grene i flere stykker

Hvis du skal fjerne større grene på et træ, så bør du skærer grenen i flere stykker. Det tager lidt ekstra tid, men hvis du prøver at skærer en tung gren af helt inde ved stammen, så er der meget stor sandsynlighed for at grenen knækker inden du har savet helt igennem.

Sker det, så får træet en meget grimt sår med takkede kanter som træet har svært ved at hele. Og det betyder igen, at der er stor risiko for, at der går sygdom, svamp eller råd i træet.

6. Lad være med at beskadige grenkraven når du beskærer

Grenkraven er den ring, der sidder omkring grenen, der hvor den er fæstnet på stammen. Hvis du gerne vil fjerne hele grene, når du laver din beskæring, så skal du sørge for at beskærer grenen lige ved grenkraven, men uden at beskadige grenkraven (ringen) og træet.

Når du laver din beskæring sådan, så har du foretaget en korrekt beskæring og grenkraven / ringen vil hurtigt lukke sig til.

7. Læg snittet korrekt så vandet kan løbe af

Når vi beskærer vores træer og buske, så gør vi dem sårbare overfor sygdom, svamp og råd i tiden efter, fordi træet jo har åbne sår. Lægger vi ikke snittet korrekt, når vi fjerner grene, så indbyder vi til problemer, der kan føre til råd i træet.

Når du lægger dit snit, så sørg for at holde en vinkel, så vandet vil løbe af, i stedet for at lægge sig på træets sår. Ligger der vand, så vil træet hurtigt begynde at rådne.

8. Fjern grene der vokser ind i træet

Hvis du gerne vil have en flot krone på dit træ, så er det vigtigt at sørge for, at hele kronen får masser af lys. Det gør du ved løbende at fjerne grene, der vokser ind i træet krone i stedet for at vokse opad eller udad. Når du beskærer dine træer på denne måde, så er du sikker på at midten af kronen også får det lys, den har brug for.

Har du frugttræer i haven, så er dette et meget vigtigt råd at huske på, når du foretager din beskæring. Især frugttræer har nemlig brug for masser af luft og sol i hele kronen for at kunne modne frugterne på træet.

9. Gem ikke sygdomsramt kvas i haven

Hvis du har klippet syge grene og kviste af i haven, så bør du aldrig lægge dem i din kompostbunke. Gør du det, så vil du overfører bakterier, sygdom og svampesporer til den kompost, du laver og dermed sprede sygdommen til hele dine have.

Gem derfor sygdomsramt kvas separat og kør det på genbrugspladsen eller brænd det af.

10. Genbrug grene og kviste

Hvis de grene og kviste du har klippet af dine træer og buske er raske, så er der mange muligheder for at genanvende dem.

Mindre kviste kan klippes i mindre stykker og komposteres, men de er også anvendelige i vildthegn.

Større grene kan saves ud til brænde, bruges som stolper i haven eller køres igennem en flismaskine og lave flis til bunddække i haven.

Er du klar til at komme i haven?

Jeg håber, jeg har hjulpet dig med at finde den helt rigtige grensav, der nu skal hjem og bo i dit haveskur. Med en grensav er havearbejdet langt hurtigere overstået, end hvis du forsøger dig med en almindelig sav eller en økse for den sags skyld.

Er du stadig lidt i tvivl om hvilken af modellerne du skal vælge, så er du velkommen til at søge mere information på forhandlernes egne sider.

For at gøre det så let for dig som muligt, så har jeg lagt link ind direkte til forhandlerne. Der kan du foretage dit køb, men det er også der, hvor du kan finde yderligere information om de forskellige grensave, jeg har gennemgået her.

Her fra havekalenderen vil vi gerne ønske dig rigtig god fornøjelse med beskæringsarbejdet.

Opsummering & konklusion

Efter gennemgang af mere end 4 grensave, har Caroline valgt Gardena Combisystem 300pp , som den bedste grensav i 2021.

Der er dog også blevet gennemgået 3 andre populære grensave, herunder bl.a. Fiskars Xtract, Green>it & Felco 600.

3 ofte stillede spørgsmål til grensave

Hvad koster en grensav?

En grensav kan koste fra 50 kr. og op til 1.000 kr. Prisen afhænger af mærket og modellen. Vælger man en avanceret grensav med teleskopskaft og foldbart blad koster det typisk mere end en billig grensav fra det lokale supermarkeds spotvarehylder.

Hvad kan man bruge en grensav til?

En grensav kan bruges overalt i haven hvor der er grene der skal saves. Undgå at bruge den på tynde og bløde grene, der giver for meget efter ved berøring. Brug en grensav til grene på et par cm og eller tykkere.

Hvad er en grensav?

En grensav er en håndholdt sav til grene, der kan håndteres med én hånd. Den har typisk et buet blad, der saver i begge retninger, og dermed kan man save ved både skub og træk.

Udgåede produkter

I vores stræben efter, at kunne give de bedste produktanbefalinger overhovedet, er vi selvsagt forbi mange forskellige produkter, førend de bedste bliver udvalgt til vores lister.

Vi undersøger løbende markedet og må desværre også sande, at nogle af de bedste udgår. Vi har bl.a. tidligere set på og anbefalet AL-KO Akku CSA 2020 SOLO.

Anbefalingerne er givet af
Skriv til Caroline

Caroline er en ægte havenørd der går meget op i årets gang i haven. Ordsproget om at der ikke findes forkert vejr, men kun forkert påklædning har Caroline virkelig taget til sig. Uanset årstiden er hun på vej i haven med det ene eller andet gøremål.

Bedøm denne artikel
19 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5