Klargøring af træværk til træbeskyttelse (Komplet guide)

Sætter du pris på dit drivhus i træ, havemøbler i træ el.lign., så er det selvsagt vigtigt, at du får det behandlet med træbeskyttelse når tid er. Det kræver dog lidt forberedelse, og hvordan er det nu lige, at man gør træværk klar til træbeskyttelse? Bliv klogere på emnet lige her i vores komplette guide til klargøring af træværk.

Af Haveentusiast
Indholdet er opdateret mandag d. 3. maj 2021 og er oprindeligt udgivet søndag d. 2. maj 2021.

Derfor er løbende vedligeholdelse af uderum vigtigt

Har I et uderum hvor I tilbringer og nyder mange timer sammen, så er det formentligt også et sted, hvor I gerne lækker tid og kræfter i vedligehold - eller burde.

Vedligeholdelse af uderummet tager tid, men resultatet er altid forbløffende tilfredsstillende.

Hvad end I springer en træbeskyttelse af træværk på skur, havemøbler el.lign. over, eller måske misser en klipning af hæk, planter osv., så vil det komme tilbage, som en endnu større opgave.

Rettidig vedligehold af træværk, men ligeså klipning af hæk og planter, er en nødvendig og uhyre vigtigt. Det er vigtigt hvis man vil bevare et smukt og funktionelt uderum, der holder i mange år fremover.

En genvej til træbeskyttelse, men den koster lidt...

Der findes tonsvis af DIY (Do It Yourself) videoer online, der beskriver fremgangsmåden, der gør dit træværk klar til træbeskyttelse. Det kan dog være en stor opgave, som ikke falder alle lige let for…

Løsningen ligger lige for, men den koster selvfølgelig lidt mere, end hvis du blot selv gjorde det. Løsningen er, at få en professionel maler til at klare opgaven.

Vidste du, at 94% af os danskere har søgt efter en How To video på YouTube? Du kan også findes mange videoer omkring klargøring og behandling af træværk, prøv det!

Uanset om der skal klargøres træværk på sommerhuset, facaden, skuret eller måske havemøblerne, så kan det være en løsning.

Det kan nok sjældent betale sig, at få en professionel til at nedslibe og klargøre ens gamle havemøbler i træ. Overvej evt. at købe nogle nye i stedet…

Hvornår kan jeg male træværket udendørs?

Du kan med fordel male dit udendørs træværk om sommeren, når fugtigheden i træet er lavest mulig. Mål gerne fugtigheden med en fugtmåler inden du giver træbeskyttelse.

Tesen om, at sommeren er den bedste årstid for træbeskyttelse og maling af udendørs træværk er til dels rigtig. Det er bedst at træbeskytte udendørs træværk i perioden slut-april til september.

Det handler dog i større grad om, at fugtigheden i træet skal være lavest muligt. Dertil bør man, selvfølgelig, aldrig male eller give træbeskyttelse i sol.

Træbeskyttelse fungerer bedst i moderat luftfugtighed og temperaturer mellem 10 og 25 grader.

Der skal helst være gået en uge uden regn, inden du begynder at træbeskytte træværk.

Husk at træets fugtindhold maksimalt må være 15% - mål gerne efter med en fugtmåler.

Tjek altid vejrudsigten, så du har 3-5 tørre dage at arbejde i (antallet af dage kommer selvfølgelig an på projektets omfang).

Undgå direkte sol på træværket når du arbejder

Du bør så vidt muligt undgå direkte sol på træværket, når du skal male med træbeskyttelse.

Solens varme får træbeskyttelse til at tørre alt for hurtigt, og den vil derfor ikke nå at trænge ind i træværket førend den er tørret.

Det mindste træværkets modstandskraft overfor vind og vejr, da træbeskyttelsen ikke opnår sin fulde beskyttelse.

Man vil ligeså med stor sandsynlighed opleve, at træværket får en klistret overflade, hvis det tørrer for hurtigt.

Hold øje med luftfugtigheden når du giver træbeskyttelse

Det er nok ikke alle der har en fugtmåler til træ liggende i hjemmet, men et hygrometer er mere almindeligt, end man måske lige skulle tro.

Et hygrometer kan måle luftfugtigheden i luften.

Påbegynd din træbeskyttelse på en overskyet dag med omkring 60% RH, der betegnes, som værende en dag med relativ luftfugtighed.

Fugtigheden må maks være 80%, men ikke under 40%.

Forsøger du dig med træbeskyttelse i en af årets køligere måneder, skal du huske på, at luftfugtigheden varierer en hel del mere over døgnets 24 timer. Det vil i værste fald betyde, at træet ikke kan tørre i løbet af natten pga. en høj luftfugtighed.

Start først om formiddagen, når solen har haft mulighed for at skinne lidt på træet og du dermed kan undgå overfladisk fugt og dug. Træet bør dog ikke være brandvarmt når du påbegynder din behandling.

Klargøring af træværk til behandling (4-trins guide)

Inden du kan dyppe penslen i træbeskyttelsen og behandle dit træværk, så er der lidt forberedelsestid forude:

  1. Eventuelle alger på træet skal væk
  2. Vask og rens, evt. med en højtryksrenser
  3. Afslibning af harpiksudtrædninger, gammel maling o.lign.
  4. Træbeskyttelse

1. Alger på træværk

Man kan i princippet rense havemøbler og andet træværk for alger året rundt. Det er dog en hård omgang hvis man forsøger sig om vinteren. Det kræver en hel del mere knofedt, da frosten i den grad besværliggør opgaven.

Køb det bedste algemiddel du kan finde online eller i dit lokale byggemarked.

Der medfølger højest sandsynligt en vejledning til brug af algemidlet, men påfør det og lad det sidde inden du fornemmer det har haft effekt.

Rens herefter træværket med vand og brug evt. en stiv kost på de steder hvor algerne ikke slipper let.

Du kan også bruge en højtryksrenser til at rense og spule alger af træ.

2. Vask træværket

Punkt to både overlapper punkt et, men har også sin egen eksistensberettigelse.

Når algerne er løsnet med algefjerner, så skal træværket renses. Det kan gøres med en højtryksrenser.

Husk at tjekke om træsorten, som dit skur, dine havemøbler el.lign. er fremstillet af, kan tåle trykket, eller om træsorten er for sart.

Kan dit træværk ikke tåle højtryksrenser, så er det frem med børsten og rigelig med vand.

Det kan være nødvendigt at tilføje lidt grundrens i vandet, hvis de fedtede og beskidte områder på træet ikke bliver rene efter behandling med algemiddel og højtryksrenser.

Husk at holde afstand til emnet du vasker, såfremt du anvender en højtryksrenser. Du kan hurtigt ødelægge overfladen hvis du står for tæt på.

Det samme gør sig i øvrigt gældende for vask af fliser - kan flisen tåle det og hold afstand…

3. Slibning

Træværket burde nu være fri for alger (punkt 1) og fremstå vasket og rent (punkt 2). Det er nu tid til afslibning.

Alt afhængig af om det er en havebænk eller havestol, måske træværk på et skur eller terrassen, så kan det være nødvendigt med en afslibning inden brug af grunder og maling.

Du bør være sikker på, at træet er fri for løs gammel maling og harpiksudtrædninger.

Slib træet med sandpapir på en træklods eller med en elektrisk sliber med sandpapir.

Børst afslebet træstøv af træværket og mal med grunder hvis aktuelt.

4. Tid til træbeskyttelse

Dit træværk burde nu være klar til træbeskyttelse, såfremt ud har fulgt punkt 1-3 ovenfor.

Den fjerde og sidste opgave består i al sin enkelhed i at påføre selve træbeskyttelsen.

Vælg gerne en bedre træbeskyttelse til udendørs træværk, så den beskytter bedst muligt. Der findes en række forskellige typer, som har hver deres fordele og ulemper:

  • Oliebaseret træbeskyttelse
  • Vandbaseret træbeskyttelse

Skal jeg vælge olie- eller vandbaseret træbeskyttelse? Har træværket tidligere fået en oliebaseret behandling, så kan du anvende både og, men har træværket tidligere fået en vandbaseret, så kan du ikke anvende oliebaseret ovenpå. Vigtigt!

Påfør træbeskyttelsen med en pensel og gerne af to omgange. Behandlingen må gerne suges ind i træet inden du giver det anden omgang.

Husk, at behandle træet under optimale vejrforhold:

  1. Temperatur mellem 10-25 grader
  2. Maksimalt fugtindhold i træet på 15%
  3. Moderat luftfugtighed (min. 40% RH, maks 80% RH - gerne 60% RH)
  4. Mal ikke med direkte sollys på træet

Konklusion

At give sit udendørs træværk træbeskyttelse, er ingen stor videnskab. Det handler i bund og grund blot om, at du får fjernet alger og gammel maling, påført grunder hvis aktuelt og maler træbeskyttelsen på under optimale vejrforhold. Så simpelt er det.

Jeg håber at min guide ovenfor kan hjælpe dig godt på vej.

Skriv til Caroline

Caroline er en ægte havenørd der går meget op i årets gang i haven. Ordsproget om at der ikke findes forkert vejr, men kun forkert påklædning har Caroline virkelig taget til sig. Uanset årstiden er hun på vej i haven med det ene eller andet gøremål.

Ofte stillede spørgsmål om klargøring af træværk til træbeskyttelse

Træbeskyttelse fungerer bedst i moderat luftfugtighed og temperaturer mellem 10 og 25 grader. Der skal helst være gået en uge uden regn, inden du begynder at træbeskytte. Husk at træets fugtindhold maksimalt må være 15% - mål efter med en fugtmåler.

Bedøm denne artikel
12 stemmer, gennemsnit: 4.8 / 5