Støbning af fundament til skur & garage? (Alt du skal vide)

Støbning af fundament til skur & garage? (Alt du skal vide)

Har du et nyt drivhus eller måske en funktionel carport på ønskelisten over nye haveprojekter? Det er den slags projekter man godt kan komme til at udskyde et par gange, for kan man og må man selv bygge - og hvordan får man lige forankret bygningen ordentligt i jorden? Alle bygninger - store som små - starter med et fundament. Fundamentet er vigtigt, for det er det, der sørger for, at din bygning bliver, hvor den er. Også når efterårsstormene raser over vores lille land.

Af Håndværker
Indholdet er opdateret tirsdag d. 6. juli 2021 og er oprindeligt udgivet lørdag d. 19. juni 2021.

Guide til støbning af fundament i haven til skur & garage

Ofte går vi rundt med masser af drømme og idéer om tilføjelser til vores matrikel, som vi aldrig får ført ud i livet. Det bunder som regel i uvidenhed eller usikkerhed om, hvordan vi kommer i gang med projekter.

Når vi skal bygge et nyt og større brændeskur eller det drivhus, som vi har ønsket os i årevis, så strander projekterne ofte på det faktum, at der er alt for mange ubekendte faktorer. Hvad må vi selv lave, hvad kan vi selv lave og har vi overhovedet råd til det?

For hvor og hvordan finder vi lige al den information vi skal bruge, for at danne os et overblik over opgavens omfang.

3 gode tips, til dig der skal støbe et fundament

  1. Sæt dig godt ind i, hvilket fundament du skal / kan anvende til de forskellige bygninger - så er du sikker på, at du altid bygger ovenpå det fundament, der passer til den bygning der skal funderes på fundamentet.
  2. Hav styr på regler og pligter, når du opfører nye bygninger på din matrikel - alt efter hvilke bygninger du opfører, kan der nemlig være visse regler omkring anmeldelsespligt andet, du skal følge.
  3. Vær objektiv omkring dine evner som håndværker - lad være med at gå i gang med et større eller mindre byggeprojekt, hvor du er i tvivl om egne evner. Kontakt hellere en professionel håndværker for en dialog omkring projektet.

Vær opmærksom på jordens bæreevne, når du skal lave et fundament

Fundamentet er en vigtig del af en hvilken som helst bygnings stabilitet og holdbarhed. Man kan måske lave en meget sigende sammenligning med et telt.

Teltet skal også forankres til jorden og det gør vi ved hjælp af pløkker. De små enmandstelte eller telte til børn kræver ikke så mange pløkker som de store telte. Vi kan opleve, at den jord vi banker pløkkerne i, nogle steder kan være sandet og let, mens den andre steder er våd og leret. Begge dele er ikke optimalt for, at pløkkerne bliver siddende.

Man kan sige, at jordens bæreevne er dårlig, hvis ikke pløkkerne kan sidde fast i jorden, uden at arbejde sig op eller flytte på sig.

Akkurat det samme billede tegner sig for et fundament. Fundamentet skal etableres i jord med en tilfredsstillende bæreevne, så den bygning der skal opføres på fundamentet, står stabilt og sikkert.

Hvis du opfører lette bygninger eller bolig på jord med dårlig bæreevne, kan du desværre nemt risikere, at konstruktionen lider overlast, i form af sætningsskader, som ikke lige lader sig udbedre. Det kan koste dig dyrt og i værste fald må bygningen rives ned igen.

Som med telte, er der naturligvis forskel på størrelsen og vægten af den bygning, der skal stå på fundamentet. Jo tungere og større en bygning er, des mere solidt skal fundamentet være. Lettere konstruktioner, som for eksempel et drivhus eller en carport, behøver ikke helt det samme solide fundament, som en hus eller en garage.

Betonfundament eller jordskruefundament - hvad er forskellen?

Der findes 2 forskellige former for fundament - det velkendte betonfundament og det måske knap så kendte jordskruefundament.

Det ene kan godt erstatte det andet - men ikke omvendt. Derfor er det værd at læse med her, så du har styr på dit valg af fundament til de forskellige bygninger på din matrikel.

Betonfundament

Et betonfundament benyttes til store og tunge bygninger, som for eksempel et hus, en garage eller en etagebygning. Betonfundamentet har altid en helt specifik opbygning, som - alt efter bygningens vægt og størrelse - kan have mere eller mindre indbygget forstærkning.

  • Jordens bæreevne bestemmes
  • Opmåling og udgravning til minimum 90 centimeters dybde
  • Grus og sand stampes i udgravningen for stabilitet
  • Kapillarbrydende lag, isolerende lag og armeringslag tilføjes
  • Vand- og varmerør samt elektricitet ilægges
  • Fundamentet støbes færdig med en passende betonblanding

Betonblandingen skal være helt plan og i vater, så bygningen bliver lige.

Et betonfundament er en opgave, du ikke skal påtage dig, med mindre du har helt specifikke forudsætninger for at klare det selv.

Et betonfundament koster fra ca. 1.000 kroner pr m2.

Jordskruer

For bare få år siden kendte vi ikke til jordskruer, men de har i sandhed bevist deres værd og samtidig er markedet eksploderet med et kæmpe udvalg til følge. Jordskruerne fås i alverdens tykkelser og længder og mange producenter laver forlængerstykker til dem, for at være så fleksibel som muligt med deres udvalg.

I dag anvendes jordskruerne som alternativ til betonfundamentet, når der er tale om forholdsvis lette konstruktioner. Lige nøjagtig den type bygninger, vi normalt ønsker os i vores have.

Prisen på et skruefundament er oftest beregnet for x antal fundamentspunkter.

For eksempel vi 20 fundamentspunkter koste et sted mellem 1.000 og 2.300 kroner plus materialer.

Når du anvender jordskruer som fundament er det stadig vigtigt, at du får tjekket bæreevnen på dit jord. Den afgør nemlig længden på skruerne.

Fundament til dit drivhus eller dit orangeri

Her er der tale om lette konstruktioner med masser af glas. Selve rammen på et drivhus eller et orangeri / havepavillon er ofte lavet i et let aluminiumsmateriale, så glasset er den tungeste post. Til disse bygninger vil du nemt kunne erstatte det gængse betonfundament med et skruefundament.

Til drivhuset skal du ikke lave en stor udgravning først, for her skal du bruge jorden til at sætte dine planter i.

Til orangeriet eller havepavillonen, som den også kaldes, vil du sikkert gerne have et fast underlag på i hvert fald den del, der skal rumme sofa eller stole og bord. Her laver du let en mindre udgravning og monterer orangeriet til jordskruerne i den ønskede højde.

Fundament til dit haveskur eller din carport

Alle de små bygninger, som vi kunne tænkes at tilføje til vores have eller matrikel, kan for det meste klares med et fundament af jordskruer. Når der er tale om bygninger i træ, er det vigtigt at facader er væk fra jorden. Det klares nemt med et skruefundament.

Om du har brug for:

  • brændeskur
  • Redskabsskur
  • Cykelskur
  • Carport
  • Haveshelter

Så kan de alle etableres ved hjælp at et skruefundament.

Også træterrassen, som gerne skal være nogle centimeter hævet over jorden for at kunne holde i mange år, klares nemt med et skruefundament.

Jordskruerne er også perfekte til mindre opgaver, som kræver en solid fundering til terræn, det kan for eksempel være:

  • Flagstang
  • Hegn
  • Tørrestativ
  • Legeredskaber

Fundament til din garage eller tilbygning

Her er der i begge tilfælde tale om tunge konstruktioner, hvor der er brug for et støbt betonfundament.

Er din tilbygning ikke så stor, vil du muligvis kunne gøre brug af jordskruerne. Men det må du lade en professionel afgøre. Tag for eksempel kontakt til en bygningsingeniør eller en konsulent, hvis du vil have en helt uvildig vurdering.

Det handler nemlig også om, at din tilbygning skal hænge forsvarligt sammen med dit nuværende hus. Det kræver nogle beregninger, som vi dødelige ikke forstår os på.

Byg et Tiny House med jordskruer som fundament

De små boliger er moderne og trendy - på engelsk kaldes de Tiny Houses, mens de på dansk kaldes flere forskellige ting. Jeg kan godt lide betegnelsen Minihuse, for det er jo reelt det, de er.

Trenden går mod bæredygtige boliger, fremstillet af bæredygtige materialer og med bæredygtige varmekilder, der ikke belaster miljøet unødigt. Her anvendes genbrugsmaterialer hvor det kan lade sig gøre og der tænkes i alternativer til de gængse miljøbelastende materialer.

Også størrelsen på vores boliger tænkes der over, for har vi egentlig brug for så meget plads, som vi er blevet vant til? Mange overvejer muligheden for at spare på boligudgifterne og samtidig få en anden vinkel på livet.

Et minihus på din matrikel giver dig et utal af anvendelsesmuligheder og kan netop spare dig for en dyr tilbygning. Minihuse er som oftest mellem 20 og 40 m2 - sådan cirka på størrelse med et værelse eller en stue i vores normale bolig. Du kan anvende minihuset som:

  • Kontor
  • Erhverv
  • Gæsteovernatning
  • Teenagerværelse
  • TV- og aktivitetsrum

Ja, mulighederne er mange.

Selvom du faktisk tilføjer kvadratmeter til matriklen i stedet for at fjerne dem, kan der være ganske god fornuft i beslutningen. For bygger du dit fundament ved hjælp af jordskruer, kan du faktisk tage dit minihus med dig, hvis du flytter.

Love og regler i forbindelse med byggeri på din matrikel

Der findes en del regler og love på området. Både når du opfører sekundære småbygninger på din matrikel og når du bygger til din nuværende bolig. Det kan være alt fra regler om afstand til skel, højde og til byggetilladelser og zone beliggenhed for din matrikel.

Lokalplanen for dit område

Du skal tjekke den lokalplan, der er gældende i dit område. Den kan nemlig indeholde specifikke bestemmelser, som kan have indflydelse på dit byggeri. Lokalplanen indeholder også information om, hvilken zone din matrikel ligger i. Det har for eksempel indflydelse på bebyggelsesprocenten.

Servitutter

Du skal undersøge om der er specielle servitutter tilknyttet din matrikel. Er servitutterne anderledes end lokalplanen, så er det servitutterne du skal rette dig efter.

Bebyggelsesprocent

Lokalplan og servitutter indeholde specifikke regler om bebyggelsesprocenten. Derfor skal du undersøge om der er nogen begrænsninger eller udvidelser i forhold til normalen.

Byggetilladelse

Du skal søge om byggetilladelse hos din kommune når du blandt andet vil bygge:

  • En tilbygning til din eksisterende bolig
  • En udestue
  • Et anneks

Desuden skal du søge om byggetilladelse til at opføre garage eller andre sekundære bygninger, hvis det samlede areal på disse overstiger 50 m2. Eller hvis du ikke kan overholde alt i hhv. lokalplan, servitutter eller bygningsreglementet.

Bygningsreglementet

Du skal til enhver tid overholde de krav til byggeriet, som er angivet i det på tidspunktet gældende bygningsreglement.

Er du den mindste smule i tvivl omkring regler og lovgivning, så kontakt din kommune, der kan hjælpe dig med svar.

Artiklen er skrevet af
Skriv til Frank

Frank er tidligere håndværker, men nu pensioneret, og han er vores gør-det-selv mand her på Havekalenderen.dk

Her kan du læse svarene på de spørgsmål, der oftest stilles, når det drejer sig om opbygning og etablering af et fundament. Det kan nemt være du også finder svaret på en del af de spørgsmål, som du har.

5 ofte stillede spørgsmål til støbning af fundament i haven

Ja, jeg tror på, at de i nær eller lidt fjernere fremtid bliver muligt at bygge boliger, der er funderet i et skruefundament. Der er de senere år sket en rivende udvikling på området, netop fordi jordskruerne har et enormt potentiale. Det kræver dog en løsning på rørføring og elektricitet og den helt generelle armering af fundamentet. Jeg er sikker på, at der sidder kloge hoveder og tænker store tanker, for at finde løsningen.

Du kan sandsynligvis godt stå for noget af arbejdet, når der skal støbes et betonfundament. Men det er helt op til det firma du vælger til at opbygge fundamentet, så garantier kan du desværre ikke få her. Min formodning er dog, at du i hvert fald kan stå for bortskaffelse af jord og oprydning, måske endda mere end det.

Ja, du kan godt selv stå for at etablere et fundament af jordskruer. Jordskruerne er både henvendt til håndværkere og privatpersoner. Der medfølger altid en rimelig nem monteringsvejledning og ellers ligger der virkelig meget godt videomateriale på nettet. Du skal selvfølgelig - som med alt andet håndværkerarbejde - have hænderne rigtigt skruet på og være udstyret med god tålmodighed og en logisk sans. Er du i tvivl, så overlad opgaven til en professionel håndværker.

Hvis du oplever problemer med fundamentets bæreevne eller ustabilitet i selve bygningskonstruktionen, skal du kontakte den håndværker, der har udført arbejdet. Har du selv udført arbejdet, bør du alligevel kontakte en professionel håndværker eller en uvildig konsulent, så problematikken kan afdækkes.

Ja, det er klart hurtigere at færdiggøre skruefundamentet. Det skyldes især, at der ikke skal graves ud og at der ikke er skal beregnes tørretid på betonen.

Bedøm denne artikel
23 stemmer, gennemsnit: 4.6 / 5