Det er endnu for koldt at opholde sig i haven i flere timer. Men kribler det i de grønne fingre, er der masser af ting, du kan gøre her i februar. Her får du inspiration til tjeklisten i februar.
Ser man på termometret er man ikke i tvivl, kulden er fortsat dominerende, men lad dig ikke snyde - foråret er lige om hjørnet!
Tjeklisten for gøremål i haven her i februar måned er noget længere end i januar, og vil tilmed være endnu længere i de kommende måneder. Der er ihvertfald rigelig med inspiration til arbejde i haven, hvis man vil bevæge sig ud i kulden.
Det tidlige forår bringer en forholdsvis bar have med sig. Det er netop derfor, at man her i februar måned bør lægge haveplaner. Haveplaner der kan afdække hvordan den skal opdeles og inddeles til den kommende havesæson. Du har frit udsyn til en bar have, skelettet, de store strukturskabende elementer i haven som hække, træer, stier og bede. Det gør det nemt at få overblik over, hvor strukturen fungerer og hvor, du måske med fordel kunne gøre noget lidt anderledes.
Hvordan kommer man i gang med en haveplan? Vælg en solbeskinnet februardag, hæld en kop kaffe i termokoppen og gå en tur i haven. Se godt på de elementer, der er med til at give din have sin rumfornemmelse og struktur.
Påtænker du at anlægge nye bede eller måske en andedam? Så mål op og prøv dine idéer af. Vend trillebøren på hovedet, læg en plade, find et reb eller markér på anden vis den fysiske størrelse på dine idéer direkte i haven, og få overblikket inden du begynder gravearbejdet.
Tippet med og lægge et reb der kan afgrænse nye bede, hække eller andet, du kunne tænke dig at anlægge - er guld værd. Det kan gøre det lettere at forestille sig, hvordan den nye haveplan vil påvirke den fulde oplevelse af dit haverum.
Det er kun fantasien der sætter grænser, og vi må huske på, at vi her i februar måned, fortsat kun drømmer om den kommende havesæson. Jorden er formentlig alligevel alt for kold og hård til og blive gravet i.
Alt i mens foråret venter lige om hjørnet kan du styr på redskabsskuret. Tøm det for havemøbler, haveredskaber o.l.
Find stedet i haven hvor dine purløg står plantet. Grav en lille tot purløg op og sæt den i drivhuset. Så vil du kunne høste purløg allerede i det tidlige forår.
Vidste du, at man tidligere mistænkte netop purløg for og kunne give hovedpine og en urolig søvn? Det blev dog samtidig brug som et middel, der var godt for mave, blære og nyrer. I dag anvender vi udelukkende purløg for smagens skyld. F.eks. på toppen af en æggemad.
I sensommeren når jordbærrende er afblomstret og har båret frugt - får jordbærplanterns uldøbere fuld fart på deres vækst. De har formentlig vokset helt vildt? Det er netop her i februar, at de skal fjernes.
Det handler om og skabe lys og luft til samt god plads til de store planter så de kan udvikle sig.
Du kan eventuelt lægge halm mellem planterne, så slipper du for ukrudt og jordbær med jord på.
Fjerner du jordbær udløbere her i februar og dækker til mellem planterne, behøver du næsten ikke gøre mere, førend du skal høste velsmagende jordbær om et par måneder. Der findes dog mange jordbær tips, som kan gøre høsten af jordbær endnu bedre!
Det er her i februar, at din klematis skal klippes. Man bør dog holde sig for øje, at man kun klipper de klematis sorter, som blomster fra juli til september. Det kunne f.eks. være:
Klip men ren saks alle de foregående års skuds væk lige over de nye knupper, som spirer frem nederst på din klematis.
Er du i tvivl om, hvornår din klematis blomstrer? Så se den i stedet for an og vent til næste år. Hvis du har billeder af den fra sidste års blomstring, vil en planteskole formentlig kunne fortælle dig hvilken klematis du har i haven. Du kan også prøve en Google billedsøgning.
For de fleste bliver det desværre blot ved drømmen om et frugttræ i haven. Dog kan man med et espalier fint få plads til et frugttræ i selv den lille have.
Så drømmer du om et frugttræ i haven, men synes pladsen er knap? Så bør du dyrke dem som espalierede træer. Det kan være enten op af en mur eller som et hegn langs f.eks. terrassen.
Man kan selvfølgelig købe espaliertræer online eller i sin planteskole, og dermed spare en hel del års vækst. Man kan dog fint selv espaliere et frugttræ:
Det er ikke spor svært, men kræver formentlig et vækstår eller to førend man får et succesfuldt espalieret frugttræ.
Udover den åbenlyse pladsbesparelse man opnår med et espalier, vil man også få et stor udbytte af frugt. Frugttræer giver ekstra meget frugt på vandrette grene, og dem er der jo rigelig af på et espalieret frugttræ!
Til trods for det kølige vejr udenfor, kan du fint begynde at så i potter indenfor i vindueskarmen eller i havestuen hvor temperaturen er nogenlunde.
Du kan læse på dine frøposer, om de frø du har købt, stiller særlige krav til spiringen i forhold til kulde/varme og lys/mørke. Står der ikke noget, betyder det, at frøene skal spire ved stuetemperatur.
Undgå almindelig pottemuld da denne type jord ofte indeholder for meget gødning. Så i stedet frøene i så- og priklejord.
Når du har fyldt jord i dine potter skal de vandes grundigt, inden du sår frøene. Husk på, at store frø som ærteblomst eller tallerkensmækker egner sig bedst til at så i potter, så de ikke skal deles og prikles senere hen. De mindre frø kan være svære at så enkeltvis, og kan derfor med fordel bredsås i kasser og prikles ud senere.
Det er her februar måned, at man med fordel kan gå på udkig efter staudefrø online på både danske og udenlandske hjemmesider. Udvalget er stor netop nu og man kan finde mange spændende frø.
Sår man selv sine stauder kan man spare mange penge og ovenikøbet få en masse smukke og anderledes planter ud af det.
De fleste stauder er meget nemmere at få til at spire, hvis de bliver udsat for den kulde, som vintermåneder kan give dem. Af populære stauder kan nævnes:
Vælg en solrig februardag og begynd allerede nu at så blomster til haven i såbakker udenfor.
Husk at holde såbakkerne dækket med fiberdug, så fuglene ikke roder unødvendigt i dem.
Vidste du, at nogle blomster og afgrøder, f.eks. klokkeblomst og tomater, helst skal forspires indenfor i slutningen af februar / starten af marts for at lykkes?
Uanset om du skal forspire eller blot så direkte i jorden når foråret har meldt sin ankomst, så er det en god idé at udføre en spiretest først, hvis du bruger gamle frø.
Blomster- og grøntsagsfrø fra sidste år, eller måske året før, kan formentlig stadig bruges til at så, men er frøene endnu ældre, kan de have mistet deres evne til og spire.
En spiretest er nem at udføre:
De må ikke stå direkte i solen!
Resultatet af en spiretest forekommer formentlig letaflæseligt, men tæl hvor mange frø der er spiret. Er det halvdelen af de 10, altså 5 frø, som er spiret, er spireprocenten 50. Det betyder i korte træk, at du bør anvende dobbelt så mange frø, som angivet på frøposen for at få det normale udbytte.
Sår du dine egne chiliplanter allerede her i februar måned, vil du have mulighed for, at eksperimentere med farver, smag og forskellige styrker.
Det er en god idé at begynde sin chilidyrkning tidligt. Chilifrø skal nemlig gerne i jorden sidst i februar måned, eftersom chiliplanterne er langsomme startere med en lang udviklingstid fra frø til moden frugt. At så chili er nemt:
Det er nu tid til at fjerne jorddækket i køkkenhaven, som hele vinteren har sørger for at bevare jordens struktur og holdt på næringsstofferne heri. Foråret er lige på trapperne og det er tid til at fjerne det igen, så jorden kan få lys og luft.
Jorddækket holder på både fugt og kulde. Man vil derfor kunne opleve en længere periode hvor jorden ikke kan sås i, hvis det bliver liggende. Jorden skal være varm førend man får succes med sine frø.
Det er nok ingen hemmelighed, at fugtig jord er sværere at bearbejde og klargøre itl et godt og jævnt såbed.
Læg jorddækket til side i umiddelbar nærhed, og genbrug det.
Du kan med fordel lægge jorddækket tilbage i bedet når planterne er store nok til at få dække ind omkring sig.
Det er netop nu, at du kan få forspring på sommerens rabarberhøst ved at drive rabarber frem!
At drive rabarber frem er forholdsvis simpelt. Dæk den hvilende rabarberknold med en stor urtepotte, spand eller lignende, som lukker lyset ude.
Du kan med fordel isolere rabarberen mod vinterens kulde ved at lægge en dyne af kompost over rabarberplanten, inden du dækker den med en spand. Det vil holde på jordens varme.
Driv ikke den samme rabarberplante to år i træk da det svækker den.
Driver man rabarber frem vil man få længere og lysere stilke. Du kan med fordel drive dine rabarber ved at plante dem i dit drivhus eller dække dem til med plast eller fiberdug ude i bedet. Har du drevet dine rabarber bør du ikke høste på planten resten af sæsonen.
Har du frostfølsomme planter, der har stået i vinterhi indendørs, fås skadedyr i løbet af vinteren, skal du sætte ind med bekæmpelse nu, inden de begynder at skyde med for mange nye blade.
Du kan med fordel lave en hjemmelavet insektsæbe, som du sprøjter plantens blade grundigt med på både over- og underside. Sprøjt indtil du er sikker på, at du har fået ramt alle skadedyr på planten.
Du kan med fordel sprøjte plantens blade med insektsæbe et par gange med ca. en uges mellemrum. Så er alle de små skadedyr med sikkerhed væk.
For byboere vil besøg af harer, rådyr o.l. være et særsyn og formentlig kærkomment i en eller anden grad. Dog vil disse besøg i landlige områder formentlig være det modsatte.
Vinterens kulde gør selvsagt, at harer og rådyr søger derhen hvor der er mad at finde. De leder efter lækre knopper og bark, der kan spises som vitamintilskud til vinterens ellers magre kost.
Dog kan et besøg af disse større dyr i haven udrette stor skade på især unge frugttræer og jordbærplanterne kan blive gnavet helt i bund og roserne udsat for en kraftig og formentlig uønsket beskæring.
Der er flere måder at forebygge de ellers charmerende dyrs skader: