Der er en forventningens stilhed i haven i januar - men det er endnu for tidligt at starte sæsonen for alvor. Få tips, gode råd og ideer til haven i januar.
Nytåret er netop skudt ind, og falder snakken på haven i januar, så taler man oftests om at fodre fuglene, og sidde indendørs og drømme om den kommende havesæson.
Udover planlægningen og de drømme der her følger med, er der alligevel et par ting, du kan gøre, vhis du absolut vil ude i kulden og ordne lidt.
Julen varer lige til påske, spørger man nogen, og for andre slutter den mellem jul og nytår eller kort derefter. Hold dog lige igen med og smide dit juletræ ud - det kan faktisk være kostbart på den her tid af året, primært for din have, og dog ikke din pengepung.
I stedet for og køre dit fæld selv juletræ til genbrugsstationen eller stille det ud til storskrald, kan du genbruge det ude i haven eller i krukkerne på altanen.
Vidste du, at rigtig mange planter vil have gavn af grangrenenes beskyttende effekt? Af populære planter der vil elske et lag grangrene over sig i den her kolde tid kan nævnes:
Det er især planter der står i krukker, der er særligt udsatte for vinterens vejr og derfor kan nyde godt af lidt ekstra beskyttelse.
Januar er måneden hvor nogle håber på sne og andre det modsatte. Det er dog en kold måned hvor chancerne for sne ofte byder sig i større eller mindre mængder. Sne er smukt, og beskytter faktisk planterne mod frost og udtørrende solstråler på denne årstid.
Dog kan sneen også have skadelige konsekvenser, når det begynder at tø.
De bløde hække, dfvs. hække, der ikke har stive grene, skal rystes fri for sneen, inden den begynder at tø og tynge hækken ud af facon.
Sne på taget af drivhuset skal fejes af, for det bliver en tung dyne, når det bliver til tøsne, og skaber dermed en stor risiko for, at glasset i drivhusets tag giver efter og går i stykker. Dette gør sig gældende hvad enten du har et fritstående drivhuse eller et vægdrivhus i haven
Selv stedsegrønne buske kan blive så forholdsvis tyngede af tøsneen, at grenene kan knække, så også her kan det være godt at få rystet grenene fri for sne. Det gælder iøvrigt også for stedsegrønne træer nu vi er i den boldgade.
Noget ukrudt vokser, blomstrer og smider frø året rundt, når bare temperaturen er over frysepunktet. Det kan derfor være umådeligt svært at udrydde ukrudt, hvis man ikke er meget omhyggelig med at luge det bort, inden det smider sine frø.
Et eksempel på hvordan ukrudt kan formere sig, kan gives med udgangspunkt i f.eks. fuglegræs. Én plante kan i sin levetid når at smide intet mindre end 15.000 frø.
På arealer med bar jord, f.eks. i køkkenhaven, kan en tur med en gasbrænder gøre kål på både planter og frø i det øverste jordlag.
Kultiver bagefter jorden og gentag brændingen flere gange i løbet af de næste par måneder. Så er jorden ren og fri for ukrudt, når vækstsæsonen sætter i gang om et par måneder.
Går I med tanker om og fælde en eller flere træer i haven, er det netop her i januar, at man bør gøre det. De ikke stedsegrønne træer er nemlig uden blade og derfor langt nemmere at overskue. Der er et par sikkerhedsregler man bør tage sig:
Husk at have hjelm på og tjek, at du kan komme på sikker afstand af træet, når det falder. Fjern nedfaldne grene og ryd for havemøbler m.m., så de ikke ligger i vejen, hvis ud hurtigt skal væk.
Du bør ej heller fælde træer i blæsevejr. Vindstød kan få træet til at falde i en anden retning en planlagt.
Arbejd altid sammen med en eller flere andre, så hjælpen er nær i tilfælde af uheld.
Det er årstiden for og overveje et sidste klip af hæk eller busk, som er ranglet og grim eller måske er blevet for høj og bred.
Klipper du planterne i sommerperioden, vil de kun lige danne den mængde nye skud, der skal for at opretholde fotosyntesen. Klipper man derimod sine planter ned om vinteren, vil planterne reagere helt anderledes i foråret, når de igen vågner af deres vinterdvale.
Planterne vil bryde fra alle synlige og usynlige knopper, og dermed blive tætte og flotte igen når foråret banker på døren.
Måske du allerede kender til finessen med og kunne påvirke hortensiaens farve? Hvis ikke, så kan du faktisk få dem både svagt rosa og ikke mindst blå:
Husk og dække dine hortensia til i vinterperioden med gran eller andet vinterdække. Får vi en vinter med hård frost kan dine hortensia fryse så meget, at de blomsterknopperne bliver ødelagt.
Vinter og køkkenhave rimer bestemt ikke, men du kan faktisk tænke lidt køkkenhave her i den kolde tid.
Vinter betyder ofte planlægning af kommende havesæson, og for køkkenhaven er det ingen undtagelse. Lav f.eks. en liste over de afgrøder, du kunne tænkte dig i år i køkkenhaven.
Tegn køkkenhaven op og se, om der er plads til alle dine ønsker. Hvis du dyrker dine afgrøder i køkkenhaven som blandingskultur, vil der være plads til mere.
Ordsproget gå aldrig tilbage til en fuser, gælder også i køkkenhaven. Så har du tidligere haft dårlig erfaring med bestemt afgrøder, så drop dem. Det kan f.eks. være snegleproblemer med snegle, der spiser bestemt afgrøder i køkkenhaven. Der er rig med muligheder og alternativer til afgrøder i køkkenhaven.
Søg på internettet og lad dig inspirere af tekst og billeder fra andre flotte beplantninger. Hvis din planteskole er kommet på den anden side af december måneds julestemning, vil du formentlig også her kunne opleve et nyt udvalg fra diverse frøfirmaer.
Læs bag på de enkelte frøposer og notér dig såtidspunkter og eventuelle udplantningstidspunkter.
Køb dem her i januar og vær’ klar til foråret eller skriv dine ønsker ned til senere køb. Hvorom alt er har du nu styr på hvile frø du skal erhverve dig og hvornår de forskellige skal plantes.