Haven i juli ☀️

Juli er måneden, hvor mange rejser væk og forlader hus og hjem for en periode - og det er en god idé at forberede haven, så den ser nogenlunde ud, når du kommer hjem igen. Snup vores bedste tips til haven i juli her!

Haven i juli

Flere gode tips 💡

  • Hold øje med både spindemider, trips og bladlus. Brug biologisk bekæmpelse ved angreb.
  • Husk at gøde plantekasserne med flydende gødning eller kompost.
  • Gød jordbær, hindbær og frugtbuske efter høst.
  • Så eller plant nyt i køkkenhaven i takt med at du høster, så der aldrig er bar jord.
  • Giv kompost mellem rækkerne, så planterne har noget at leve af og ukrudtet holdes væk.
  • Træk løgene op til tørring, når toppen vælter.
  • Lav nye jordbærplanter af udløberne fra de bedst ydende planter.
  • Så de to- og flerårige planter nu, så du får blomster allerede til næste år. F.eks. stokroser, natvioler, stedmoderblomster og studenternelliker.
  • Høst krydderurter til tørring, eller lad krydderurterne blomstre til stor glæde for bier, sommerfugle og andre insekter.
  • Klip krydderurterne ned lige efter blomstring, så de kan danne nye lækre blade.
  • Der er masser af gode skud på stauder og buske, hvis du vil stiklingeformere nogle af dem. Brug topskuddene, som lettest danner rod.
  • Stiklinger skal altid være uden blomster/knopper.
  • Stiklinger skal dækkes med mælkehvid plastik og stå uden direkte sol.
  • Stik mælkebøtter i græsplænen.