Haven i november ūü•Ä

Selv om bladene er drysset af træerne og de fleste blomster har givet op, er der stadig masser, man kan lave i haven. Få vores guide til haven i november her!

Vinteren er lige om hj√łrnet

Det uundg√•elige vinterm√łrke kommer snigende, og til trods for, at efter√•rsstormene ind imellem rusker i tr√¶er og buske, l√łfter en trampolin eller to, s√• er der alligevel godt grund til at hoppe i dine yndlings gummist√łvler de dage, hvor det er mildt nok til at f√• noget fra h√•nden ude i haven.

Overordnet set handler november om at få sikret de sidste sarte planter en god vinter, fjernet krukker der kan sprænge og ellers blot få samlet lidt op hist og her.

November er ogs√• m√•neden hvor du skal dr√łmme, t√¶nke og s√łge inspiration til for√•rets nye g√łrem√•l i haven. Skriv alle id√©er ned, store som sm√• projekter - og m√¶rk, hvordan det giver gl√¶de og energi her i den m√łrke tid.

G√łrem√•l i haven for november

  1. November er dr√łmmetid - planl√¶g n√¶ste √•r, nu hvor haven er bar.
  2. Få alt det sarte ind - frosten er hård og krukker kan sprænge.
  3. Dæk jorden til, så sarte planter har gode kår, og så ukrudtet ikke får forspring til foråret.
  4. Du kan stadig plante! B√•de hvidl√łg, sennep og rapini!
  5. Saml snegleæg og frugtmumier - og skaf dem godt af vejen.
Haven i november

Pas på de sarte krukkeplanter

Frost p√• gr√łnne blade
Frost p√• gr√łnne blade

Uanset årstiden er krukkeplanter, planter der står plantet i krukker, bare mere sarte end dem, der står direkte i jorden. Årsagen hertil skal bl.a. findes i, at plantens rodnet befinder sig i en begrænset mængde jord, som hurtigt bliver for våd på grund af den forholdsvis lukkede beholder.

En plante med en konstant v√•d rodklump giver d√•rlige iltforhold til r√łdderne, og i frostvejr vil jord og jordnet fryse til is, s√• r√łdderne hverken kan √•nde eller optage vand.

En frostsikker krukke, h√łnsenet og lecakugler er l√łsningen, og det er ikke spor sv√¶rt at give sine krukkeplanter disse forhold:

  1. Find en frostsikker krukke med hul i bunden
  2. Fold og klem h√łnsenettet et par gange, eller find et fintmasket h√łnsenet til form√•let
  3. L√¶g det finmaskede h√łnsenet ovenp√• hullet i bunden af krukken
  4. Hold h√•nden p√• h√łnsenettet s√• det ikke rykker sig, alt i mens, der h√¶ldes lecakugler over - h√¶ld et par centimeter i
  5. Plant krukkeplanten heri

Uanset om du har lecakugler i bunden af krukken eller ej, vil de have bedst af at stå under et tagudhæng, så de ikke udsættes for de store mængder regn, der altid kommer i en typisk dansk vinter.

Der er ingen tvivl om, at planter der bare skal overleve til n√¶ste √•r, vil klar sig bedre, hvis de graves helt eller halvt ned i et bed, s√• jorden er beskyttet mod frosten - og vand kan l√łbe fra.

Er der risiko for megen kulde, kan man med fordel pakke planterne ind i fiberdug eller beskytte dem med granris. De kan selvf√łlgelig ogs√• l√łftes ind i skuret p√• de ekstra kolde dage.

Tusindfryd trodser kalenderen

Tusindfryd i blomst på skovbunden
Tusindfryd i blomst på skovbunden

Den lille tusindfryd (Bellis Perennis) trodser vind og vejr! Blot fordi kalenderen siger vinter og dagene er ekstra korte (og m√łrke!), beh√łver man vel ikke at holde op med og blomstre? Det er ihvertfald logikken for de s√łde sm√• hvide tusindfryd.

M√•ske navnet tusindfryd er givet p√• netop denne √•rstid? De er jo en sand fryd for √łjet i den her tid. De lyser op i en ellers afblomstret have, og de matcher sneen p√• bedste vis.

Vidste du, at tusindfryd er en spiselig blomst? De kan pynte fint på vinteren kager og desserter!

D√¶k k√łkkenhaven til

Hvis du ikke allerede i september fik taget de sidste afgr√łder op af k√łkkenhaven er det p√• h√łje tid.

Hvis du lader vinterguler√łdder st√• i bedet, s√• lad det ikke st√• bar vinteren over, men giv det en beskyttende dyne. Det kan f.eks. v√¶re et varmt lag af blade og halm, og hvis du bor ved havet, √•legr√¶s der er skyllet ind p√• stranden. G√•r du med blade eller halm b√łr du l√¶gge en dyne p√• en 10 - 30 cm, men med √•legr√¶s kan du n√łjes med mindre.

Jorddækket forhindrer ukrudt i at spire, gavner jordstrukturen under, da den ikke synker sammen, og laget beskytter jorden mod udvaskning af næringsstoffer.

Du kan med fordel erhverve dig lidt ekstra halm eller finde lidt ekstra blade eller ålegræs til dine sarte vinterplanter, også selvom de står under halvtaget.

S√• er det sidste udkald for hvidl√łg

Gik oktober med andre opgaver i haven og glemte du at s√¶tte hvidl√łg i k√łkkenhaven? I s√• fald er november m√•ned ved og v√¶re sidste udkald for at s√¶tte hvidl√łg, men du burde stadigv√¶k kunne n√• det.

Der er ingen tvivl om, at hjemmedyrkede hvidl√łg giver en helt anden intens smagsoplevelse, end de k√łbte. De store √łkologiske hvidl√łg fra k√łbmanden, kan m√•ske give dig en id√© om hvordan dine egne vil blive. Har du ikke tidligere s√•et hvidl√łg b√łr du afpr√łve det p√• denne tid hvor dine plantekasser og bede alligevel st√•r tomme.

Du kan blot bruge de fed hvidl√łg, du allerede har liggende i k√łleskabet, til s√¶ttel√łg. S√¶t hvidl√łgsfeddene mellem jordb√¶rr√¶kkerene, hist og pist mellem krydderurterne, eller hvor du lige synes, de kan passe ind.

N√•r de f√łrst er sat, skal du ikke bekymre dig mere om dem, f√łr de skal h√łstes engang i juli til n√¶ste √•r.

Lav stiklinger, inden frosten kommer

Higer du efter og komme i haven, og er jorden endnu ikke frosset, kan du pr√łve at lave vinterstiklinger af dine buske:

  1. Klip stiklinger på 15 - 20 cm af friske grene *
  2. P√• de stedsegr√łnne stiklinger skal du fjerne alt det gr√łnne p√• den nederste del, der skal i jorden
  3. Læg sort plastik direkte oven på jorden et skyggefuldt sted, og prik stiklingerne igennem, til du kan mærke, at de sidder godt fast i jorden nedenunder **

* Undgå de gamle grene da de kan være svære at få til at danne rod. ** Du kan evt. dække med fiberdug for at beskytte de satte stiklinger mod frost og sne.

Plant sennep mod ukrudt

Gule sennepsblomster i flor
Gule sennepsblomster i flor

Efterh√•nden som du har h√łstet dine gr√łntsager, kan du g√łre det til en vane og str√ł sennepsfr√ł ud over jorden. Sennep er en hurtigvoksende efterafgr√łde, der samler n√¶ringsstofferne i jorden, s√• de ikke udvaskes, og holder jorden d√¶kket, s√• jordstrukturen bevares p√• bedste vis.

Til foråret rykker du blot sennepsplanterne op af jorden og lægger den på komposten.

Så rapini i november

Rapini? Ja, Rapini: Rapini eller broccoli rabe er en gr√łn cruciferous gr√łntsag, hvor blade, knopper og st√¶ngler alle er spiselige; knopper ligner noget broccoli, men danner ikke et stort hoved. Rapini er kendt for sin lidt bitter smag og er is√¶r forbundet med middelhavsk√łkkenet. - er du med nu?

Savner du sommerens spr√łde gr√łntsager, og kribler det i de gr√łnne fingre, s√• fortvivl ej.

Netop nu i november kan du dyrke rapini, som er en fremragende, hurtigvoksende afgr√łde til dyrkning i yders√¶sonerne, da den udvikler sig bedst ved relativt lave temperaturer. Den kan s√•s hen til slutningen af november og allerede igen i februar.

Er vinteren mild, kan du s√•m√¶nd ogs√• dyrke den i et drivhus vinteren igennem. Rapini er en meget fjern sl√¶gtning til broccoli og et hit i b√•de det moderne amerikanske og det klassiske italienske k√łkken.

Afskaf frugttræernes frugtmumier

Gå en tur i haven med en kop kaffe og kast et blik på dine frugttræer. Uanset sorten og din pasning af træet sommeren over, vil frugttræer danne frugtmumier.

Sm√• uudviklede frugter, syge frugter og frugter med orm. De skal fjernes fra tr√¶et og fra gr√¶spl√¶nen - smides ud i skraldespanden eller br√¶ndes. De skal selvf√łlgelig ikke i komposten‚Ķ

Lader du de dårlige frugter sidder på træet eller ligge på græsplænen, er kimen allerede lagt til nye angreb næste år.

På de fleste frugttræer vil man opleve de såkaldte mumier, frugtmimier. Det er frugter, som er blevet angrebet af svampen gul monilia. Svampen får frugterne til at rådne lynhurtigt og derefter skrumpe ind og blive hængende på træerne.

Gå på snegle-æggejagt

Til påske er æggejagt noget helt andet, og det er ikke det du skal på nu, men derimod æg fra iberisk skovsnegl. En iberisk skovsnegl kaldes i folkemunde og medier for dræbersnegl.

Det er netop her i efteråret, at dræbersneglene lægger æg, som klækkes og bliver til nye snegle, når foråret melder sig.

Et par timers jagt på snegleæg kan derfor være utrolig godt givet ud, da de som regel ligger i kuld på en 30 - 60 stykker samlet.

Man finder dræbersneglens snegleæg på fugtige steder - som under bark, brædder, sten eller i kompostbunken.

Dræbersneglens æg er mellem 3 og 5 mm i diameter, mælkehvide og geleagtige.

Det er vigtigt, at du kun √łdel√¶gger √¶g fra dr√¶bersneglen og ikke fra andre snegle, som kan give dem konkurrence i haven.

Saml æggene i en plastikpose, som du binder en knude på og smider i skraldespanden.