Vil du plante nye blomster i din have, er september den perfekte måned! Få tips, gode råd og ideer til haven i september.
Kalenderen siger efterår, men det betyder bestemt ikke, at vi skal lukke haven ned for i år. Dagene med fuld sol er der stadigvæk og vejret er ofte dejligt mildt, omend vi måske lige skal tage en ekstra sweater på når det blæser. september i haven er den perfekte måned til og plante, planlægge og så.
September er også måneden hvor efterårshindbær for alvor modner og giver stort udbytte. Høsten af æbler, pærer o.l. er også ved at toppe for i år.
En overordnet opgaveliste til haven i september måned kunne lyde:
Man bør også huske på, at september måned er lig med svampetid. September er måneden hvor du bør invitere en du har kær, familien eller en god ven/veninde på svampetur i skoven. Det er netop nu og frem til frosten rammer, at de titter frem i skovbunden.
Hvis du ikke allerede i dag mæsker dig i skønne æbler fra eget æbletræ her i september, så er det et fantastisk tidspunkt og fremtidssikre en æblehøst, som du kan få gavn af næste år.
Det handler først og fremmest om at finde et solrigt sted i haven, da det er solens stråler, som gør æblerne røde og giver den dejlige æblesmag. Har naboen ikke allerede et æbletræ i haven, bør du plante mindst to æbletræer i nærheden af hinanden. De fleste æbletræer skal bestøves af en anden sort. Husk og tjek hvorvidt de sorter du måtte vælge kan bestøve hinanden.
Plant aldrig et nyt æbletræ, hvor et gammelt æble- eller pæretræ har stået.
Sørg for og fjern ukrudt og græs omkring stammen de første par år. Du kan med fordel grave en rende omkring det nysåede æbletræ. Her kan vandet lægge sig. Vander du æbletræet denne rende, vil rødderne sprede sig hurtigere, da de søger mod vandet. Du bør derfor undgå og vande helt inde ved stammen. Det handler i bund og grund om, at dit æbletræ skal gro et godt rodnet.
Du kan med fordel vælge et familietræ eller en tidlig og en sen sort. Det sikrer dig æbler helt fra sommerferiens sidste uger frem til juleanden, og ikke mindst de mørke januaraftener.
Efteråret i haven er det helt perfekte tidspunkt og sætte nye forårsløg i jorden. Du kan f.eks. lave en forårs blomstereng med scilla, porcelænshyacint, Forglemmigej eller de mere klassiske forårsløg som krokus og vintergæk. I nogle plæner kan man tilmed eksperimentere med anemoner - det er dog ikke en succes for all.
Du kan med fordel fordele løgene lidt tilfældigt rundt i haven, så de ikke kommer til og stå i alt for lige rækker. Det er nok smag og behag.
September er også måneden hvor du så småt kan begynde og overveje at så kuldespirende frø. De mest populære kuldespirende blomsterfrø er<:
Kuldespirende blomsterfrø er kort fortalt - frø, som behøver en periode med kulde, førend de kan spise.
Det er bedst at så dem i potter fyldt med såjord, der er blandet med sand. Dæk frøene til med et lag blandet jord og sand. Stil herefter potten udendørs så den udsætte for kulde. Såjorden må selvfølgelig ikke hverken tørre ud eller blive alt for våd. Du kan eventuelt sætte den under tagets udhæng eller i carporten. Husk blot og vande såjorden hvis den mangler vand.
Det er måneden hvor du bør tilse og forberede dine artiskokker og asparges på en hård vinter. Det gøres beskæring og tildækning:
Et godt tip vil være og tage en tur til stranden for at hente tang. Tang er den ultimative beskyttelse af artiskokker, asparges, hindbær o.l. planter der skal dækkes til for vinteren.
Artiskokker, asparges o.l. eksotiske frugter, har et ry for at være svære at håndtere. Det er dog en skrøne - da både asparges og artiskokker er lette at dyrke i haven. Det handler i bund og grund blot om, at tage sig nogle forholdsregler og ikke mindst placere aspargesbedet det rigtige sted.
At fjerne og forebygge mos i plænen kan være lidt af en opgave, og det kræver både knofedt og tålmodighed. Man kan fjerne mos med:
En god tommelfingerregel siger, at mos kommer der hvor græsset ikke trives. Det er netop derfor, at man ofte oplever mos i områder med skygge, eller der hvor jorden er ekstra kompakt.
Det handler derfor om, at man får åbnet op for mere lys i haven, eller løsnet jorden. At åbne op for mere lys er ikke altid en mulighed, men få løsnet jorden er lige til:
Har du mulighed for og skabe mere lys i området ved at beskære eller fælde et træ? Så husk og gør det før midten af september. Beskærer man et træ slut september eller senere, kan træet formentlig ikke nå og lukke sine sår inden vinteren melder sin ankomst.
Finder du de bedste roser penge kan købe online eller hos din lokale planteskole er det her i september, at du kan give dem de absolutte bedste forudsætninger for en optimal start på væksten.
Når man skal klargøre til og plante roser i haven, handler det om, at man får ‘luftet jorden’ og fundet en god solrig placering. En god plads i haven med rigelig sol og luft omkring roserne - gerne i en porøs, fugtighedsbevarende jord - så får du de smukkeste roser, som gror efter forskrifterne. Måske endda bedre…
Plantehullet hvori rosen skal stå, bør være så stort, at rosens rødder kan være der uden og blive bøjet, sammenpresset eller beskåret.
Det er altid en god idé, at plante sine roser godt og vel 10 cm dybere end der står på potten. Så er man sikker på, at podestedet kommer under jorden. Kommer roserne ikke dybt nok ned, vil de begynde og danne vildskud fra podningsstedet. Man vil dermed miste kontrollen over rosernes fremtidige vækst.
Det er vigtigt, at man ikke klipper roserne, når man planter dem her i efteråret. Det vil blot gøre dem ekstra sårbare for vind, vejr og kulde. Lad i stedet blomster og hyben blive siddende, så de kan fryde øjet på en kold vinterdag. For de burde nemlig være lige om hjørnet.
Dette tip kan sådan set bruges i hele tomatsæsonen, men specielt her hvor den lakker mod enden vil det kunne forlæng den bare en lille smule. Måske du er heldig og have et drivhus i haven, måske et vægdrivhus op af muren eller lignende - så vil du formentlig have en endnu længere sæson, end dem der dyrker tomater i haven, f.eks. i plantekasser. De to tips er:
Tomatplanter får ofte skimmel på bladene og deres levetid forkortes derfor betydeligt herefter. Man kan derfor med fordel fjerne de angrebne blade straks man opdager dem.
Kan bladet ikke lige knipses af bør finde en skarp havesaks frem. Den bør man så desinficere mellem hvert klip, så smitten ikke spredes rundt på tomatplanten.
Du kan også med fordel fjerne toppen på hver tomatplante, og eventuelt de klaser der på nuværende tidspunkt har bittesmå tomater. De når måske alligevel ikke og blive store nok og spiseklar. Ved og fjerne toppen på tomatplanterne får de mere energi til og færdigudvikle de tomater, som allerede er i gang, frem for at vokse unødigt videre.
Vidste du, at tomater der får for meget sol, udvikler en grøn nakke, som ikke kan modne, men forbliver hård og grøn? Restne af tomaten kan fint spises, men denne del af tomaten er mindre delikat.
Enten er man til chili, eller også er man bestemt ikke til den stærke spise. Dem der er til de stærke sager, og måske har forsøgt og dyrke dem på egen hånd, kan formentlig nikke genkendende til problemet med skadedyr i chili.
Den flittige og entusiastiske chili dyrker vil på daglig basis tjekke sine chili for skadedyr. De er nemlig ofte angrebet af spind, trips og bladlus her i efteråret.
Er angrebet voldsomt, skal hele chiliplanten måske kasseres, og ellers kan man prøve at sprøjte med en insektsæbe.